Header

Sagen om Orango.nu’s “kapring” af domænet orango.dk, fra en privat dansker, er en bizar sag, og må være en fejldom/fortolking fra Klagenævnet for Domænenavne side.
Peter Veileborg brugte navnet “Orango”, når han spiller onlinespil, og han købte derfor domænet for 9 år siden – dette domæne er nu blevet taget fra ham af det unge firma Orango ApS (tidligere Orango.nu, nu tilsyneladende Orango.dk) ved hjælp af en dom hos Klagenævnet for Domænenavne.
Hele sagen er beskrevet på ComOn, så jeg vil ikke gå i dybden med den….
Hvad jeg dog gerne vil beskrive er urimeligheden i at et ungt firma – ikke engang 1 år gammelt – kan vinde retten til et 9 år gammelt domæne, der godt nok ikke har været anvendt til meget mere end adgang til Peter Veileborgs private mail samt nogle søgeservices, men dog stadig anvendt og ikke på nogen måde købt med videresalg til hensigt – se Wayback Machine.

Og se lige følgende klip fra interview med Kasper Larsen, der er partner i Orango:
I har startet jeres virksomhed i år. Hvorfor vælger i ikke et andet navn, hvor domænet er ledigt?
»Hvis man skulle begrænse sig af, hvilke domæner der er ledige, så kan man få nogle mærkelige firmanavne,« siger Kasper Petersen, der er blandt de seks partnere i Orango.

Så man vælger altså bare eet…  hvor man har chance/mulighed for at hapse domænet fra en privatperson?!

Jeg kan kun opfordre til at støtte Peter Veileborg i kampen for at få domænet orango.dk tilbage!!!
Støtter kører også ovre på Peter “GratisDNS” Larsens blog – Czar

Behøver jeg at nævne, at jeg finder Orango.nu’s forretningsmoral alternativ?  😉